Slikkeanfald – “Slikkesyge”

Slikkeanfald – “Slikke-syge”

Vi kender ikke nogen dansk betegnelse for denne sygdom, der kan sammenlignes med det, der ved os mennesker, kaldes halsbrand.
Hunden bliver rastløs og begynder nervøst at slikke sig om munden. Den slikker langs med fodlister, hen over gulvet, eller på væggen. Den kan også begynde at æde f.eks. tæpper og gardiner. Eller den begynder at rive puder i stykker, og æde indholdet. Måske hiver den også potteplanterne ud af potterne.

Forebyggelse:

Giv hunden noget tørt brød evt. en tvebak eller lignende. Hvis hunden lukkes ud bør det være under observation, så den ikke begynder at æde sten eller træ. Lidt græs derimod er OK, ikke for meget. Herefter kaster hunden ofte op, og så falder den derefter til ro.

Vore egne oplevelser:

Ved vores første Grosser Schweizer Sennen, DIVA, så vi af og til dette fænomen, som ovenfor beskrevet. Når hun fik disse anfald lukkede vi hende ud, og hun åd så ofte noget græs der førte til opkast, hvorefter anfaldet som regel gik i sig selv igen.
Vi spurgte hos dyrlægen, uden dog at få et svar på hvad der var årsagen. – Senere har vi erfaret, at det desværre ikke er alle dyrlæger, der kender til dette fænomen.

Ved vores anden Grosser, GAIA, og ved vores nuværende, DIA har vi aldrig set noget til dette fænomen.

Sammenhæng med allergi: ?

Der er i Tyskland gjort erfaringer med, at det kan have en sammenhæng med allergi. Dette billede passer fint med vores oplevelser med DIVA. Da hun var et par år gammel fik hun foder allergi, der resulterede i, at hun på hofterne fik sårdannelser. Vores dyrlæge foreslog at prøve at skifte foder. Det gjorde vi indtil flere gange, men i løbet af få uger var det så det samme igen. Men da vi på et tidspunkt gik over til at fodre med BARF så var problemet med sårdannelserne ret hurtigt i orden igen.

Vi lavede selv foderet: kød, ⅓ kornprodukter og ⅓ rå grøntsager. Der blev også tilsat mineraler og vitaminer. DIVA var glad for foderet, og det gjorde, at hun ikke længere var plaget af disse sårdannelser.

Efter et par år prøvede vi igen med det traditionelle foder pellets, og da var hun tilsyneladende kommet over det med allergien. Om hun i perioden med BARF foderet ikke fik disse ”slikkeanfald” kan vi desværre ikke erindre. Men i årene efter fik hun af og til disse anfald. Perioden ligger mere end 15 år tilbage i tiden. Og vi var dengang desværre ikke klar over, at der måske var en sammenhæng med foderet og disse ”slikkeanfald”.

Home