Entlebucher

Entlebucher Sennenhund:
Korthåret og stockhår, 40 – 45 cm skulderhøjde, for det meste med stubhale.

Entlebucher Entlebucheren minder om Appenzelleren. Den findes hovedsageligt i området omkring Luzern i Kleinen Emme ved byen Entlebuch, men findes også i dalområdet Grosse Emme i kanton Bern, og i Aaretal og vest herfor. I området ved Bern og Riggisberg findes den også. Den omtales ofte som ”Ländler” eller ”Küherhündli” (lille-ko-hund). Den kaldes også for ”Schärlig” efter dalen Scharligbach i kanton Luzern. Her fandt man ind til for nyligt kun få racerene dyr, næsten alle var bastaderet med tysk schæferhunde. Entlebucherens hoved er kraftigt og mindre trekantet end Appenzellerens, snuden er bredere og mere sat, pandeafsatsen er mere udpræget. Hovedet er stramt, fast og tætbygget. Figuren er mere plump i udseendet end Appenzelleren, men bevægeligheden er ikke mindre. Den lille Entlebucher er en førsteklasses driver, vogter af kreaturer, og er meget snu, opmærksom og forstående, god til at tilpasse sig og er desuden kærlig. Den er lige så god en brugshund som Appenzelleren. De bør bestemt have deres plads i sports kynologien, og de bør beskyttes i de landområder hvor de findes. Kunne man blot lære Sennerne (hyrderne), at enhver parring med en anden race er en synd.

Bemærk at størrelsen på hundene er fra artiklen fra 1914, angivet af Prof. Dr. Albert Heim. – De kan afvige fra de størrelser der idag anerkendes i de respektive racestandarder. 

Denne artikel er skrevet af Prof. Dr. Albert Heim, og blev udgivet i 1914. Sproget er ”schweizertysk” og artiklen blev desuden offentliggjort med gotisk skrift. Oversættelsen må derfor nogle steder tages ”med et gran af salt”.

Oversættelse: Poul Erik Raun Nielsen

Her kan du læse generelt om Sennenhundene

Home