DIVA

DIVA van den Gulden Boomstronk, født d. 28.11.2001

I eftersommeren 2001 måtte sige farvel til vores Zacho. Zacho var et gadekryds, bestod vist af New Foundlænder og ??, han var en rigtig dejlig hund som vi havde “arvet” da han var 5 år gammel. Vi fik lov at have ham i yderligere 6 år. – Vi var da klar over, at det var en Schweizisk Sennen hund der skulle være vores næste hund. Vi tog derfor på en hundeudstilling af Dansk Kennel Klub for at se mulighederne nærmere an. Her så vi for første gang en Grosser Schweizer Sennen. Vi tog kontakt til opdrættere her i Danmark. På dette tidspunkt var der kun 2 stk. Og en ventetid på ca. 2 år på at komme i betragtning til en hvalp. Vi var indstillet på, at vi ikke kunne få en hvalp fra dag til dag. Men 2 år det var vi ikke indstillet på. Vi tog herefter telefonisk kontakt til nogle tyske opdrættere. Det viste sig imidlertid at der ikke var udsigt til hvalpe i det nordtyske. Fra en af opdrætterne blev vi anbefalet at tage kontakt til en hollandsk opdrætter Anne-Marie van Groten-Jagt. – Jo hun forventede hvalpe i efteråret. Hvis vi ville have en hvalp fra hende så skulle vi komme derned for at tale om det. Vi skulle endvidere besøge andre opdrættere også, ikke kun hende.

BijouBijou mor til DIVA og GAIA
Diva van den Gulden Boomstronk var en helt fantastisk hund.

Havde et temperament som man sjældent ser mage til.

Vi havde hende i 12 rigtig gode år.

Diva v.d. Gulden Boomstronk

DIVA v.d. Gulden Boomstronk

Efterårs ferien brugt på at se på hunde

Vi bestemte os derfor for at bruge efterårsferien på at se på Grossere. Først kørte vi ned til Anne-Marie og så 2 dejlige hunde. Bijou van den Gulden Boomstronk, og moderen til denne, Anna Bella vom Löwenhain. Vi kunne ringe til Anne-Marie på et senere tidspunkt og få at vide om vi kunne få en hund fra hende! – Derefter besøgte vi en opdrætter i Belgien. Men her besluttede vi os hurtigt for, at det ikke var derfra vores nye hund skulle komme. Derefter gik turen til Schweiz, her besøgte vi en ældre dame. Hun havde en af hendes tæver netop fra Anne-Marie i Holland. Men hun havde ikke mulighed for at sælge os en hvalp foreløbig. Derefter gik turen videre til en anden opdrætter, også i Schweiz. Her kunne vi i løbet af vinteren få en hvalp. Vi valgte imidlertid her ikke at tage imod tilbuddet. Hofterne på forældrehundene ikke var gode nok til den hvalp som vi forventede, at vi selv skulle få hvalpe af. Moderen var A/B hofter, men hannen var C hofter. Så vi kørte hjem igen og ringede, lidt spændte, til Anne-Marie. Jo, hun havde bestemt sig til at vi kunne købe en hvalp af hende. Men når den skulle bruges til avl så ville det blive hende der valgte hvalpen ud til os. Efter Anne-Maries opfattelse var der kun én højst to i et kuld hvalpe der ville være gode nok til at bruge i avl. Og vi skulle også komme derned når hvalpene var ca. 5 uger for at se den vi skulle have.

Og vi må sige, at vi fik præcis den hund vi gerne ville. En fantastisk hund var DIVA, men hvalpe fik hun aldrig. Efter 2 gange parring med forskellige hanhunde, og uden resultat, bestemte vi os for at DIVA ikke skulle indgå i avl. Men hun var for os som sagt en helt fantastisk hund. Vi havde meget stor glæde af DIVA i 12 år.

Home